FDF Frivillige Drenge og Pige Forbund er en upolitisk organisation, der siden 1902 har drevet et idébestemt børne- og ungdomsarbejde i tilknytning til den danske folkekirke. FDF har ca. 31.000 medlemmer fordelt over hele Danmark i 447 kredse.
Factcs om FDF Allerød
FDF Allerød har ca. 80 medlemmer drenge og piger, opdelt i aldersgrupper, der samles til regelmæssige møder, ture, udflugter samt week-end og sommerlejre. FDF’s formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Derfor indgår den kristne forkyndelse som en naturlig del af kredsens program. FDF forsøger at skabe et miljø blandt børn unge og voksne, hvor fællesskab og tryghed er rammen om en række forskellige aktiviteter ude og inde.
Aktiviteter i FDF Allerød
I FDF arbejdes med bl.a. orientering, løb, førstehjælp, lejrsport, naturkendskab dramatik, sang, musik, boldspil leg, underholdning og meget andet.
Ledelse
FDF Allerød ledes af en kredsbestyrelse, en kredsleder og et lederråd. Bestyrelsen, der har forældrerepræsentanter afstikker rammerne for økonomi og arbejdsområder. Kredslederen og lederrådet, der består af alle ledere, planlægger og gennemfører sammen med kredsens seniorer i fællesskab program og aktiviteter med børnene.
Økonomi
Selv om alt arbejde udføres af frivillige og ulønnede ledere og medarbejdere, skal der bruges mange penge for at drive FDF Allerød. En del af disse penge skaffes gennem kontingenter, lodseddel salg, og ind til og med foråret 2007 ved vores deltagelse i Allerød kommunes Spild-op arbejde. Kredsens bestyrelse og lederråd har besluttet at afslutte den mangeårige deltagelse i Spild-op arbejdet, for at koncentrere kræfterne om det egentlige børnearbejde.
Ture og lejre
Alle ture og lejre under 3 døgn koster 150 kr. Prisen for ture og lejre over 3 døgn fastsættes i hvert enkelt tilfælde af kredsens ledere og bestyrelse. Til ture og lejre er der særskilt tilmelding. Alle landets kredse er delt op i landsdele og netværk. FDF Allerød hører under Gurre netværk og FDF landsdel 8. Landsforbundet og landsdelene arrangerer mange relevante kurser som ledere og seniorer kan deltage i. Ved kursus deltagelsen yder kredesen tilskud der til en hver tid fastsættes af kredsens bestyrelse under hensyntagen til kredsens økonomi.
Indmeldelse
Indmeldelse i FDF skal underskrives af barnets forældre. Efter et par møder vil barnet få udleveret en indmeldelsesblanket som hjemmet skal udfylde. Første kontingent opkræves typisk i forbindelse med opkrævning af kontingent for øvrige medlemmer. Medlemskontingentet er p.t 670 kr. pr. år og opkræves halvårligt. Evt. udmeldelse skal ske til barnets leder. FDF medlemmer har – af hensyn til fælleskabet – mødepligt til alle regelmæssige klasse- og kredsmøder. Er medlemmet forhindret i at komme, forventer lederen, at der ringes/sendes afbud. Telefonnummer på lederne fremgår af andetsteds på hjemmesiden. Det forventes af medlemmet mødet op praktisk tøj efter vejret. Til alle møder/ FDF arrangementer skal medlemmet bære fobundsskjorten. Alle nye medlemmer kan købe den første skjorte til 200kr. Efterfølgende skjorter koster ca. 350kr (pr. 1/10-2010) og kan købes i FDF Allerød butik i kredshuset.
Udmeldelse
Udmeldelse af FDF skal foregå skriftligt, til Anja Frisk-Puggaard.
Medlemsopdeling
FDF’s medlemmer er inddelt i klasser der følger den klasse børnene går i skolen:
5-6 år: : Puslinge (Sidste år i børnehave/børnehaveklasse)
1-2 kl. : Tumlinge
3-4 kl. : Pilte
5-6 kl. : Væbnere
7-8 kl. : Senior Væbnere
9. kl og opefter: Seniorer
FDF Butikken
I Molevitten har vi noget af det lejrudstyr du kan købe i FDF butikken, 55 grader nord. Ved bestilling/køb kontaktes Anja, der som regel vil være til stede ved hver mandag aften ved start eller afslutning af børnemødet. Har vi ikke det du søger i Molevitten kan det bestilles til levering typisk den efterfølgende mandag. Der udleveres et Indbetalingskort som skal anvendes ved betaling af varen.
På lager i Molevitten vil typisk være forbundsskorter, sangbøger (March & Lejr), dolke, bælter m.m.
Sønderskov
Sønderskov er FDF Allerød’s hytte, der udlejes til børnehaver, skoler, fritidshjem og andre FDF kredse samt uniformerede korps, i de perioder vi ikke selv benytter hytten.
Hjemmeside
På denne hjemmeside vil vi forsøge at holde kredsens medlemmer og forældre opdateret med primært aktuelle programmer for kommende møder, ligesom der er e-mail adresser og telefonnummer på kredsens ledere m.m.
Nærmere oplysninger om FDF Allerød fås hos:
Kredsleder:
Carsten Kruse Adamsen
Kirsebærallé 16
3450 Allerød
Tel: 48140602